Overnatning

På historiske Hotel Randers eller boutiquehotellet Bestern Western Plus Hotel Kronjylland

I Randers FC Konference samarbejder vi med Hotel Randers og Best Western Hotel Kronjylland om at tilbyde overnatning.

Hotel Randers byder på charmerende, historiske rammer.
Beliggende lokalt i Randers Centrum og få minutters kørsel fra Randers FC Konference, er det et oplagt valg ifbm. kursusdøgn, lange konferencer eller hvis I blot kommer langsvejs fra.

Alle værelser er renoveret i 2016 og du vil opleve klassiske omgivelser med faciliteter, der matcher hotellets 4 stjerner.
Værelserne har foruden seng, skrivebord, stol og kuffertbænk også fladskærms TV, telefon, toilet med brus, føntørrer, minibar, kaffe/the sæt med elkedel og gratis wifi.

Check-in fra kl. 15 og check-out senest kl. 11.

Læs mere på Hotel Randers’ egen hjemmeside eller kontakt os, så vi kan forestå din booking.

Best Western Plus Hotel Kronjylland er et firestjernet boutiquehotel i hjertet af Randers beliggende tæt ved Randers FC Konference og togstationen i Randers. Fra hotellet er der få minutters gang til byens stemningsfulde gågade med mange specialbutikker og cafeer.

Gudenådalen og Randers Regnskov er nogle af de nærmeste naboer, og du har kun få minutter til motorvej E45 og 200 meter til Randers Station. Lige foran hotellet finder du gratis parkeringspladser og Aarhus Lufthavn er blot 47 kilometer væk.

Best Western Plus er betegnelsen for hoteller med det lille ekstra og henvender sig til forretnings- og fritidsrejsende, der i forhold til både ydelser og indretning ønsker et opgraderet hotelophold. Hotellerne er kendetegnet ved unikt design, velindrettede værelser og ekstra services.

Læs mere på Best Western Plus Hotel Kronjllands egen hjemmeside eller kontakt os, så vi kan forestå din booking.